René Karlsen

Profil

Vi er et mindre tømrerfirma fra Østervrå, der har specialiseret os i løsninger der er tilpasset kundens behov, samtidig med at den høje kvalitet fastholdes.

Vi har eget værksted med egen produktion af døre og vinduer hvor vi også kan udføre forskellige former for snedkerarbejde som f.eks. skabe og trapper.

Derudover har vi en række dygtige samarbejdspartnere, som vi gennem tiden har opbygget et nært og tillidsfuldt forhold til. Det giver dig sikkerhed for at vi kan løse hele opgaven i samme høje kvalitet samtidig med at du får lige den løsning der passer til dine individuelle ønsker og behov.

 

Historie

Firmaet er grundlagt i 1983 af Thorkild Karlsen og drevet først under navnet TK Huset og senere som Karlsen Totalbyg ApS. I 1996 blev sønnen René ansat i firmaet og efter et generationsskifte i 2012 overtog René Karlsen driften af firmaet under navnet Karlsen Byg A/S.

Karlsen Byg har i dag 5 ansatte og beskæftiger sig med alle former for byggeri, lige fra små tømreropgaver, som udskiftning af vinduer og om- & tilbygninger til totalentrepriser, hvor alle håndværksgrupper indgår, f.eks. nybygning af parcelhuse, og mindre erhvervsbyggeri.

René Karlsen er udover at være tømrermester også autoriseret kloakmester og kan derfor udføre og reparere afløbsanlæg og afløbsinstallationer i jord.